Dave er 19 år, færdig med gymnasiet og i gang med det obligatoriske sabbatår, hvor han bl.a. har arbejdet i Schweiz. Vel hjemme igen i England og egentlig ganske tilfreds med sig selv møder han venner, der skal på den "klassiske" dannelsestur til Asien for at bestige bjerge eller møde andre udfordringer. Han finder sammen med en af vennernes kæreste, der er alene, mens vennen er ude at prøve sig selv af. Sammen rejser de tre måneder til Indien, Dave rejser fordi han er tror, han er forelsket i Liz, hun fordi hun vil finde sig selv. Efter nogen tid skilles deres veje, de kan ikke længere holde hinanden ud. Først der begynder Daves rejse for alvor, han er alene, den eneste trofaste følgesvend er Bogen, som alle de andre rygsækrejsende også rejser efter i jagten på autentiske oplevelser. Det er en morsom og veloplagt bog med et godt sprog og rigtig gode personkarakteristikker. Forfatteren er en yngre brite, og det er nærliggende at tro, at han har fundet typerne blandt vennerne. Det er hans første bog på dansk.