Ingen mands land

17. bind i serien om Coq Rouge skal den svenske agent lede en gruppe elitesoldater ind på sovjetisk territorium. Der skal de eliminere en bande våbenhandlere der forsøger at udsmugle enladning atomsprænghoveder. Selve den militære operation fylder ikke meget i romanen, hvor hovedvægten er lagt på de (som sædvanligt grundigt researchede) diplomatiske, politiske og militæreforberedelser til aktionen. Foruden, naturligvis at vi får den obligatoriske medaljeoverrækelse, kæresteiet, soldaterkammerateriet - den megen små-snakken der er blevet en uomgængelig del af CoqRouge-mytologien, men som i passager hæmmer romanens episke drive. Hvilket er ærgerligt. For serien der længe har stået i stampe, kan have nået et afgørende vendepunkt. I den spændingsmæssigtnedtonede beskrivelse af hvordan den svenske enhed opsporer og henretter våbensmuglerne, for derefter at partere og brænde ligene, distancerer forfatteren sig fra sin hovedperson. Carl 'ordren erforstået og skal blive udført' Hamiltonbefinder sig moralsk set definitivt i Ingenmandsland. Bekymret far, kærlig ægtemand og samtidig effektiv og iskold bøddel - man har jo hørt det før ogseriens næste bind kunne godt gå hen og blive rigtigt interessante.

Read the full assessment