Ingen skriver til obersten

Den ofte forvirrende og overvældende sproglige og indholdsmæssige frodighed i GGM's tidligere oversatte bøger er her afløst af en enkelhed og stramhed, og den tidligere helt selvfølgeligesammenvævning af realisme og fantastik er her afløst af ren realisme. Miljøet er som tidligere en anonym, latinamerikansk diktaturstat præget af sult, død og korruption, og atmosfæren er også hertidløs og dybt forstemmende. Hovedpersonen er en 75 årig dødsmærket og dybt desillusioneret oberst, hvis ungdoms idealistiske, revolutionære indstilling nu er afløst af apati og instinktivselvopholdelsestrang. Hans søn er blevet myrdet af myndighederne, og hans tanker kredser nu mest om den kamphane, der formodentlig skal opfattes som et symbol på kampåndens dystre og håbløsevilkår. Andre symboler er årstiden (beretningen udspilles i løbet af nogle få efterårs- og vintermåneder) og lortet, som anslår slutakkorden i dette trøstesløse, men intense og præcist gengivneøjebliksbillede fra et sygt samfund. -Modsat GGM's tidligere bøger kan denne læses af alle, og den fortjener videst mulig udbredelse.

Read the full assessment