Games / computergames

Instant sports +


Description


Tag med til et tropisk paradis med masser af aktiviteter og områder at udforske. På øen er der 15 forskellige sportsgrene at konkurrere i og op til tre venner kan være med. Fra 7 år.

Keywords


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 6. May 2022

By

By

Henrik Schou

d. 6. May 2022

Tag med til et tropisk paradis med masser af aktiviteter og områder at udforske. På øen er der 15 forskellige sportsgrene at konkurrere i og op til tre venner kan være med. Fra 7 år.

Instant sports + er ikke bare inspireret af Instant sports paradise (Nintendo Switch) - det er det samme spil. Udover nogle meget få og små ændringer, såsom en direkte adgang til alle 15 minispil fra hovedmenuen og en hi-scoreliste for hver aktivitet, så er de to spil ens. HELT ens. Spillet lader dig udforske en tropisk ferieø, med masser af aktiviteter, fra bueskydning over airhockey til bordtennis og bowling. Ved at score points i aktiviteterne kan nye områder låses op og nye kostumer kan købes. Som en ekstra aktivitet kan man udforske øen og fange insekter og fiske.

Hvorfor man genudgiver et spil og "glemmer" at skrive på æsken, at spillet er identisk med et spil fra 2021, kan godt undre mig. Der er sågar samme grafik på forsiden og præcis samme bagsidetekst på spilæskerne. Som sin "forgænger" mangler Instant sport + dybde i minispillene og til trods for den fine indpakning af minispillene, er spillet bare en samling af hurtigt overståede aktiviteter, der klart er bedst i multiplayer. Grafikken er farverig, men simpel. På engelsk. PEGI 3.

Spillet er nært beslægtet med de andre Instant-spil fx Instant sports - winter gamesInstant sports +Instant sports paradise (Nintendo Switch) og Instant sports Instant sports paradise (Nintendo Switch)Spillet er nært beslægtet med de andre Instant-spil fx Instant sports - winter games (Nintendo Switch) og Instant sports Instant sports paradise (Nintendo Switch)Spillet er nært beslægtet med de andre Instant-spil fx Instant sports - winter games (Nintendo Switch) og Instant sports (Nintendo Switch).


The libraries' assessment

d. 9. Aug. 2019

By

By

Finn Wraae Poulsen

d. 9. Aug. 2019

Saml dine venner eller din familie omkring konsollen og kast jer ud i sjove sportsgrene som ikke kræver lang tids øvelse. Fra 5 år.

Instant sports er en spilsamling som tilbyder hurtige arkadebaserede sportsspil inden for tennis, hækkeløb, bowling, kapsejlads med kano, straffesparkskonkurrence og baseball. Spillet profilerer sig primært som et local co-op-spil med op til 8 deltagere men tilbyder også versus-mode mod en enkelt modstander. Efterhånden som man scorer point i spillet bliver der låst forskellige ting op, blandt andet nyt tøj til ens spilkarakterer. Instant sports kræver at konsollen tilsluttes et TV og bruger konsollens Joy-Con-controllere med den indbyggede motion-teknologi til at agere indenfor de forskellige sportsgrene. Spillet er på engelsk.

Gamere som søger dybde og realisme skal gå i en stor bue uden om dette spil, som forsøger at gå i fodsporene på det meget populære "Wii sports". Søger man derimod et hurtigt og uforpligtende familiespil, som er let at sætte sig ind i, er man tættere på målet. Når det er sagt, tror jeg ikke at det er et spil, som vil blive siddende i konsollen i ugevis, men mindre kan jo også gøre det. PEGI: 3 uden ikoner, kan spilles fra 5 år.

Sports party henvender sig til samme målgruppe og dækker et lidt anderledes udvalg af sportsgrene. "Instant tennis" fra 2018 er et spil i samme familie.