Xander, Georg, Jeanne og Sigrid er 4 helt almindelige elever fra Tvegaardsskolens 7. klasse. Hele deres verden bliver vendt på hovedet da de to tidsrejsende tvillinger Robert og Tammie nødlander på deres skole. To bøger for alle over 11, der kan lide sjove og spændende science fiction-serier.
Hovedpersonen i de to første bøger i serien "Rummets detektiver" er Xander. En helt almindelig dansk dreng på 13 år, som langt hellere vil læse tegneserier eller se på den lækre Jeanne, end at bøje tyske verber. I 1. bind "Tidsmaskinen" føres de 6 børn og et mystisk lille rumvæsen sammen, og begyndelse på et intergalaktisk tidsmysterie tager fart. I seriens 2. bind "Intergalaktisk eventyr" møder vi en stor del af seriens hovedskurke, og får meget mere at vide om det lille "søde" rumvæsen, som måske ikke er så sødt endda. De to bind er på hhv. lix 29 og 31.
Det er et festfyrværkeri af en science fiction-serie, som blander humor og spænding på forbilledlig vis. Forfatterne skriver ubesværet og medlevende, og deres inspirationskilder er synlige men ikke plagierede. Det er en super god start på "Rummets Detektiver"-serien, og jeg kan knap vente på fortsættelsen.
Serien er tydeligt inspireret af Dennis Jürgensens tidlige værker, såsom Djævelens HuleKnusum Kranikum og Knusum Kranikum som stadig vil være relevante for de samme læsereSerien er tydeligt inspireret af Dennis Jürgensens tidlige værker, såsom Djævelens Hule og som stadig vil være relevante for de samme læsere.