Intet på jord

En nytilflyttet familie forsvinder én efter én, så der kun er et pigebarn tilbage. Da også hun forsvinder, får det voldsomme konsekvenser for bogens fortæller. En roman om identitet og sprog, som regn og vind kan viske ud. For litteraturelskere, der kan lide en god fortælling, som er mere end sine ord.

Mand, kone, datter og konens tvillingesøster flytter hjem fra udlandet. Hjem - det er vistnok Irland. De bosætter sig i et udstillingshus i en udstykning, hvor byggeriet er gået i stå. Naboerne er nysgerrige, ingen ved helt, hvad der foregår i familien. Konen forsvinder sporløst, så søsteren, så faderen, og pigen ringer rædselsslagen på en dør i nabolaget. Så forsvinder hun også.

Det er en velskrevet roman, hvor psykologisk uhygge bæres af sprog og struktur: Alting er flydende, ubestemmeligt, mareridtagtigt midt i det meget dagligdags med indkøb og solbadning. Identiteter, navne og sprog bliver flygtige og stederne er ubestemmelige positioner mellem øde og liv. Og hvad er det lige, bogen tematiserer om kvinder og seksualitet? Først sent i bogen ved man, hvem jeg-fortælleren er; da er også hans liv gået i smadder, og han har måttet søge en ny identitet. Det er rigtig godt lavet. Conor O'Callaghan, f. 1968, er irsk lyriker. Dette er hans prosadebut.

Det er svært at sammenligne med andet, men skrifttematisering, identitet og forsvinden giver samme uhygge som Kjærstads Homo falsus.

Read the full assessment

Antydningens kunst. En sansemættet og smuk fortælling, der sniger sig ind på sin læser og bliver til en foruroligende og stor læseoplevelse. Helen, Paul og deres datter samt Helens tvillingesøster Mar...

Read review