Books / nonfiction / vejledninger

Introduktion til layout


Description


Råd og vink om den grafiske tilrettelæggelse for dem, der har adgang til et tekstbehandlings- eller tegneprogram.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 14. Aug. 1997

By

By

Niels Pinholt

d. 14. Aug. 1997

At layoute er ligesom at bage en kage! Skal den være let og luftig eller tung og solid? Skal der ekstra krydderier på eller ej? Det er et spørgsmål om smag samt om viden og kendskab til muligheder. At de fleste almindelige tidssvarende tekstbehandlingsprogrammer har store muligheder for professionel layout fremgår af Lene Theills lille bog Introduktion til layout. Bogen henvender sig ikke til specielle programbrugere, den kan anvendes af både Mac- og PC-brugere. Lene Theills udgangspunkt er, at læselighed og funktion altid bør være overordnet det raffinerede udseende. Det er da også enkelhed, der præger den lille bogs mange gode tip, der fremstår i overskuelig form. Efter en kort introduktion behandler forfatteren de enkelte layout-elementer: Tekst, illustrationer, formater, opsætning, typografi osv. Til slut en liste over fil-typer (kun til Windows), en god lille litteraturliste og et omfattende stikordsregister. Trods det udmærkede register er bogen mest beregnet på en introducerende gennemlæsning. Som håndbog ved siden af pc'en er Jan Eskildsen: DtP (95/20) langt mere fyldestgørende. Men det lykkes forfatteren at nå godt og vidt omkring. Kun emnet fotobehandling finder jeg helt utilstrækkeligt behandlet.


Grafiana

1998

By

By

Henrik Birkvig

1998