Books / nonfiction

IQ opgaver


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. June 2003

By

By

Jørgen Bartholdy

d. 16. June 2003

Joe Cameron har samlet ikke mindre end 500 af den slags opgaver, hvor tal og figurer kan bruges til at skærpe ens evne til systematisk at analysere og løse isolerede, logiske problemer. Der er ikke mange indledende dikkedarer. Efter et kort forord og en række tabeller med primtal, alfabetets numeriske værdier og kvadrat- og kubikrødder går det løs. Der er ingen sammenhæng med officielle IQ-prøver overhovedet. Det hele er ren underholdning. Opgaverne er delt op i sværhedsgrader fordelt over 20 niveauer, typisk af typen "Hvilket bogstav mangler i nedenstående række". Målgruppen er de få, der underholder sig med at løse opgaver, men også dem, der vil finde noget at imponere vennerne i den lokale bodega med, kan finde eksempler her. Sværhedsgraden ligger i den øvre ende af, hvad der normalt ses i genren, og kun i denne sluttede, fortrolige kreds indrømmer lektøren, at han måtte frekventere facitlisten langt tidligere, end han kan lide at tænke på. God og omfattende opgavebog for hardcore opgaveløsere, men med begrænset appel til et bredere publikum.