Books / nonfiction

Iran i historiens søgelys


Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 3. Oct. 2018

By

By

Louise Urban Andersen

d. 3. Oct. 2018

Grundigt kulturhistorisk og historisk overblik over Iran. Bogen kan læses af alle med interesse for Iran.

Introduktionen giver et kort overblik over Irans historie, og hvordan landet har påvirket Vesten. Bogen starter med at trække linjer fra forhistorisk tid fra oprindelsen af verdens første landbrugskulturer, som fandt sted i Iran, ligesom der er fokus på de første skriftsprog. Perserrigets statsdannelse har en forholdsvist stor vægt i bogen, herunder Persepolis og andre persiske oldtidsriger. Islams indtog i området beskrives, og der gøres rede for de forskellige grene af islam, fx sunni-muslimerne og shia-islam, der blev statsreligion. Det fører videre til de politiske problemer, som de forskellige grene af islam har ført med sig i regionen. Der er kapitler dedikeret til iransk arkitektur, litteratur, film og tæppevævning. Bogen er rigt illustreret og med mange kort.

Fremragende gennemgang af Irans historie og kulturhistoriske betydning, både inden for landets egne grænser, men også i resten af verden. En hel række forfattere har bidraget til bogen, som udstråler stor faglighed og viden om området. Ydermere er bogen fyldt med kort og illustrationer, der giver et visuelt rigtig flot indtryk.

Der findes flere bøger om Iran på de danske biblioteker, men de når ikke helt indeværende bogs niveau. Bedst kan sammenlignes med den lidt ældre Det islamiske Iran.


Religion

2019, nr. 1

By

By

Bodil Kruse (f. 1944)

2019, nr. 1



Information and editions