Books / nonfiction / billedværker

Isi
Eye
Øje (multiple languages)


Description


Fotografisk billedværk der skildrer det moderne Grønland med 45 indsendte fotos taget af amatørfotografer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Feb. 2014

By

By

Peter Martin Jørgensen

d. 14. Feb. 2014

Fotobog til dem der har interesse og nysgerrighed efter Grønland. Formidles sammen med Grønland eller generelle fotobøger.

Bogen Isi eye øje er produktet af et grønlandsk fotoprojekt fra sidste del af 2013. Projektets formål er at give et blik ind i den grønlandske sjæl, et blik gennem øjet. Billederne i bogen er leveret af grønlændere uden fotografisk baggrund, der har kunnet sende deres fotos ind til en jury. Her er blevet udvalgt 40 fotos til bogen. Resten af billederne kan ses på projektets hjemmeside samt en sideløbende udstilling. Bogen er inddelt i kategorierne Åben, Drøm, Verden, Liv og Selv, og disse har fungeret som rettesnore for fotograferne. Resultatet er et smukt og mangefacetteret billede af et moderne Grønland, der vrister sig fri af arketypiske forestillinger. Der portrætteres alt fra den ufatteligt storslåede natur til den varme familiestund. Bogen er i stort format og hver billede får et dobbeltopslag, hvilket giver hvert foto plads og ro til at træde frem. Bogen indledes med information om projektet. I resten af bogen har fotograferne selv leveret billedtekster, der varierer meget i længde. Al tekst i bogen findes på engelsk, grønlandsk og dansk.

Bogens bagside beskriver denne fotobog som den første lavet af Grønlands egen befolkning.

Det er en flot og vedkommende fotobog, der tager sit materiale seriøst og har en klar agenda. Bogen giver et fyldigt billede af Grønland set af grønlænderne og er samtidigt et fint eksempel på fornem foto-formidling.