Books / fiction for children / noveller

Isjomfruen : eventyr fra glemmebogen


Description


Drengen Rudy bliver som barn reddet fra den gletscher, der dræber hans mor. Men Isjomfruen, gletscher-dronningen, giver ikke op.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Nov. 2012

By

By

Rikke Bruun

d. 20. Nov. 2012

H.C. Andersen er en af de mest læste danske forfattere, og denne samling på 12 af de mindre kendte eventyr henvender sig til de voksne læsere, der gerne vil lidt dybere ned i hans forfatterskab.

Bogens 12 eventyr er samlet af Professor W. Glyn Jones, som har forsket i H. C. Andersen og oversat en række af hans eventyr til engelsk. Titel-eventyret "Isjomfruen" fylder næsten en tredjedel af bogen, og handler om drengen Rudy, der mister sin mor på det schweiziske bjerg Jungfrau; eller som H.C. Andersen kalder det - Isjomfruen. Han overlever selv det dramatiske fald ned i bjergkløften og vokser op i naturen omkring bjerget. Isjomfruen har dog ikke opgivet at få Rudy. De resterende 11 eventyr er langt kortere og varierer fra 4 til 27 sider, og de spænder tidsmæssigt bredt over forfatterskabet fra 1838 til 1872. Bogen udkommer samtidig i en engelsk udgave.

Bogens eventyr er at finde i andre udgivelser, og titeleventyret er udkommet i flere samlinger senest i Eventyr og Historier, 2012, hvor den er en del af et værk på 838 sider sammen med flere af de kendte eventyr. Layoutmæssigt er nærværende udgivelse magen til forlagets 2 bøger i serien 16 eventyr om tro og håb, som udkom i henholdsvis 2009 og 2011. Bogen er ligeledes illustreret af Britta Routhier.

En fin samling af mindre kendte eventyr af H.C. Andersen, som mest henvender sig til de voksne læsere.