Books / nonfiction / rejsebeskrivelser

Islands symfoni


Description


Marit Jonssons (f. 1933) erindringer fra rejser til Island fra 1955 og frem til nu. Om naturen, menneskene, landets historie og i særdeleshed om islandshestene.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. Oct. 2008

By

By

Jette Landberg

d. 28. Oct. 2008

Vil interessere alle, der har rejst i Island og især de, der også interesserer sig for islandsheste, idet en del af rejserne handler om forfatterens deltagelse i forskellige stævner o.l. Samtidig er bogen dog rigelig privat, både hvad angår fotos og indhold til rigtig at kunne bruges som rejsebog.

Forfatteren har rejst i Island i alt 23 gange siden 1955, da hendes mand er af islandsk slægt, og denne familie omtales da også bogen igennem. Det er en ret personlig beretning om alle de oplevelser hun har haft på Island, både med naturen, islandshestene og menneskene, en slags rejsedagbog for alle de 23 rejser, og den er illustreret med private fotos af både natur, mennesker og heste. Interessen for den specielle hest præger bogen, og enkelte af kapitlerne har da også været bragt i tidsskriftet Tölt.

Der findes ikke særlig meget rejselitteratur om Island bortset fra Turen går til Island, og det er ofte et problem. Derfor vil der uden tvivl være interesse for denne på trods af den private karakter.

En lille, lidt privat bog for alle, der skal til Island eller allerede har været der og kan nikke genkendende til forfatterens beskrivelser. Vil kunne bruges trods det personlige præg, da den også giver et billede af Island fra 1955 og frem.