Bogen retter sig mod ansatte inden for bl.a. social- og sundhedsvæsnet, politikere og andre der beskæftiger sig med etiske aspekter af teknologi og mennesker.
De syv forfattere er alle akademikere med specialer inden for bl.a. filosofi og datalogi. Alle har forsøgt at tilpasse det videnskabelige sprog til et bredere publikum, bl.a. ved at undgå fagsprog. Det er ikke helt lykkes at undgå akademisk skrivestil. Et af kapitlerne er på engelsk. Bogen er delt i tre hovedemner. Det første handler om kunstig intelligens og især de begrænsninger som det lægger på arbejdslivet, opdelingen i et A- og B-hold, en diskussion om menneskelig bevidsthed kan reduceres til et computerprogram og risici ved at disse skal tage etiske beslutninger. Det andet hovedemne er om patientjournaler. Det tager udgangspunkt i bl.a. Det Etiske Råds bestræbelser på at afklare adgangen til journalerne samt offentligt tilgængelige sundhedswebsites i det hele taget. Det tredje hovedemne er om børn og computerspil og interaktiviteten mellem børn og forældre og mellem børn indbyrdes.
Emnet er sporadisk berørt i anden litteratur og her ofte med hovedvægten lagt enten på moralske debatter eller på en mere science fictionagtig måde.
Videnskabelig undersøgelse af de etiske aspekter ved teknologien og dens anvendelse i offentlige institutioner og som erstatning for mennesker.
