Games / computergames

It takes two


Description


To voksne bliver fanget som små dukker i en eventyrlig verden. Kan I hjælpe dem med at finde hjem igen? Sjovt co-op-spil for børn fra 10 år og bestemt også for voksne.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 23. Mar. 2021

By

By

Finn Christiansen

d. 23. Mar. 2021

Action-adventure. Her skal du og en partner tage rollerne som May og Cody, der i forbindelse med deres skilsmisse bliver omdannet til to dukker, som kun via samarbejde kan komme tilbage i deres rigtige kroppe igen. For unge og voksne.

Dette er et co-op-eventyr med meget varieret gameplay og en følelsesladet historie. Spillet kræver to spillere, enten på samme konsol eller online, som tager rollerne som skilsmisseparret May og Cody. På mystisk vis omdannes parret til to dukker, som deres datter har lavet. De to skal nu modvilligt finde tilbage til det gode samarbejde, for kun sådan kan de komme tilbage i deres kroppe. De får hjælp af den magiske "Book of Love" som guider dem videre i arbejdet med at rette op på deres forhold. Det bliver en vild og fantastisk rejse, som i spilmæssig forstand bringer dem gennem en lang række spilgenrer. Sproget er engelsk.

Spillet er lavet af Hazelight, som efterhånden er kendt for at skubbe de kreative grænser i især co-op spil. Firmaet har tidligere lavet A way outBrothers - a tale of two sons (Xbox One) og Brothers - a tale of two sons (Xbox 360), hvor co-op-gameplay er i fokus. Nærværende spil er charmerende og troværdigt på linje med Pixar-film og dertil er det varierede gameplay vellykket og meget underholdende. Måske er stemmeskuespillet ikke helt i skabet altid, men det er eneste minus. Det skal dog nævnes, at sværhedsgraden er relativt høj, uden mulighed for at vælge en lettere indstilling. Kan magtes fra 12 år. PEGI: 12 og ikoner for vold og sprogSpillet er lavet af Hazelight, som efterhånden er kendt for at skubbe de kreative grænser i især co-op spil. Firmaet har tidligere lavet A way out (Xbox One) og (Xbox 360), hvor co-op-gameplay er i fokus. Nærværende spil er charmerende og troværdigt på linje med Pixar-film og dertil er det varierede gameplay vellykket og meget underholdende. Måske er stemmeskuespillet ikke helt i skabet altid, men det er eneste minus. Det skal dog nævnes, at sværhedsgraden er relativt høj, uden mulighed for at vælge en lettere indstilling. Kan magtes fra 12 år. PEGI: 12 og ikoner for vold og sprog.

Lignende gameplay i A way out (Xbox One).


The libraries' assessment

d. 2. Dec. 2022

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 2. Dec. 2022

To voksne bliver fanget som små dukker i en eventyrlig verden. Kan I hjælpe dem med at finde hjem igen? Sjovt co-op-spil for børn fra 10 år og bestemt også for voksne.

Ægteparret May og Cody trives ikke længere som par, men da de bliver forvandlet til små dukker, bliver de tvunget til at samarbejde for at kunne vende tilbage til det virkelige liv og deres datter. Spillet er et co-op- adventurespil med elementer af både platformsspil, puzzle og actionspil. Man skal samarbejde om at komme igennem banerne, og der er også minispil, hvor man kæmper imod hinanden. Ind imellem er der kampe, hvor man sammen skal bekæmpe en boss. Man kan spille 2 spillere lokalt, men det kræver 2 controllere. Man kan også spille 2 spillere online, men kun sammen med én man inviterer eller bliver inviteret af. Man kan ikke spille alene.

Det er et utrolig smukt og fantasifuldt spil, hvor det ene fantastiske scenarie afløser det næste. Det er sjovt at bevæge sig rundt i de forskellige omgivelser, hvor alle ting er store, fordi man selv er skrumpet. Sværhedsgraden er overkommelig, så yngre børn og begyndere kan fint spille sammen med en mere øvet spiller. Grafikken er fin. Spillet er tidligere udkommet til de øvrige konsoller, og det ligger i top5 over co-op-spil i min familie! PEGI: 12 samt overflødige ikoner for vold og sprog.

Der findes en del sjove co-op-spil, bl.a. Overcooked! - all you can eatMoving outRayman legends (Nintendo Switch), Moving out (Nintendo Switch) og Rayman legends (Nintendo Switch)Der findes en del sjove co-op-spil, bl.a. Overcooked! - all you can eat (Nintendo Switch), (Nintendo Switch) og Rayman legends (Nintendo Switch)Der findes en del sjove co-op-spil, bl.a. Overcooked! - all you can eat (Nintendo Switch), Moving out (Nintendo Switch) og (Nintendo Switch).


The libraries' assessment

d. 19. Mar. 2021

By

By

Ole Bisbjerg

d. 19. Mar. 2021

Tag din bedste ven i hånden og kast dig bare ud i "It takes two". I spiller som May og Cody, der er fanget som dukker i en mystisk verden. Tør I hjælpe dem med at finde hjem? Det bliver en vild og fantastisk rejse. For børn og unge fra 12 år samt voksne. Sprog: engelsk.

"It takes two" er et fuldt co-op spil, som man spiller enten lokalt eller online med en anden. Der er ingen mulighed for single-player. Spillet er svært at placere i en genre, da gameplay ofte skifter stil. Det er både et actionspil, et platformspil, et skydespil, et bilspil og et puzzle-game - blandet godt op. Perspektivet skifter fra første til tredje person. I historien følger vi Cody og May, som er et ægtepar, der har problemer i forholdet. Mærkværdigvis bliver de forvandlet til dukker i en mystisk verden og skal nu arbejde godt sammen og finde kærligheden for at vende tilbage til menneskeform.

"It takes two" byder på nye og innovative ideer til co-op spil med hinanden. De mange features og muligheder er overvældende, men da alle dele inklusive den enkle og velfortalte historie hænger flot sammen, så er det en sand fornøjelse at spille. Sværhedsgraden er lav, men både begyndere og øvede spillere vil finde sjov og udfordring. Grafisk er spillet veldesignet og fuld af detaljer. Musik og lyd på samme niveau. PEGI:12 med ikon for vold og sprog, som dog ikke vil genere danske børn.

Det forrige spil af Josef Fares, idemanden bag spillet, var A way out (Playstation 4), som også er co-op med høj kvalitet og spænding.