Film / fiction / drama

Jackie


Description


Efter mordet på sin mand 22. november 1963 er USAs førstedame Jacqueline Kennedy i dyb sorg. Hun kæmper for at sikre Johns eftermægle, tilrettelægge begravelsen, trøste sine børn og at finde sin egen identitet som præsidentenke.

Reviews (8)


The libraries' assessment

d. 31. May 2017

By

By

Frans Rasmussen

d. 31. May 2017

Det chokerende attentat på verdens mægtigste mand, den amerikanske præsident, skildres i denne usædvanlige biopic fra præsidentfruen Jacqueline Kennedys synsvinkel. Et stykke verdenshistorie med en stærk personlig tilgang. Fra 15 år.

Filmen udspiller sig dagen op til mordet og dagene efter, hvor Jackie gennemgår et stort følelsesregister. Hun skal tilrettelægge begravelsen, trøste sine børn og tænke på sin egen fremtid. Rammen er et langt interview med en journalist, hvor hun nærmest terapeutisk fortæller om sine følelser. Hendes projekt omkring begravelsen er at sikre sin mands eftermæle, og hun får gennemtrumfet at hun går bag kisten sammen med børnene. Gennemgående tema er klip fra en tv-udsendelse om Jackies fremvisning af restaureringen af Det hvide Hus fra 1961 og hendes tab af tro og sorgbearbejdelsen i samtalen med en præst.

Filmen giver et gribende portræt af den splittede Jacqueline. Det er en kvinde i sorg, men også en førstedame, der forsøger at ophøje en middelmådig præsident til martyr og selv blive en af landets centrale personer. Den koncentrerer sig om det intime og om Jackies tanker og følelser mere end det historiske portræt. Natalie Portman bærer filmen med sin fremragende præstation.

Forløbet omkring Kennedy-mordet blev skildret i Oliver Stones legendariske JFKThe Kennedys, og et bredt billede af Kennedy-familiens historie er emnet i tv-serien The KennedysForløbet omkring Kennedy-mordet blev skildret i Oliver Stones legendariske JFK, og et bredt billede af Kennedy-familiens historie er emnet i tv-serien .


Politiken

d. 12. Jan. 2017

By

By

Kim Skotte

d. 12. Jan. 2017


Jyllands-posten

d. 12. Jan. 2017

By

By

Nanna Frank Rasmussen

d. 12. Jan. 2017


Berlingske tidende

d. 12. Jan. 2017

By

By

Jacob Wendt Jensen

d. 12. Jan. 2017


Kristeligt dagblad

d. 12. Jan. 2017

By

By

Michael Bach Henriksen

d. 12. Jan. 2017


Weekendavisen

d. 13. Jan. 2017

By

By

Bo Green Jensen

d. 13. Jan. 2017


Information

d. 13. Jan. 2017

By

By

Ralf Christensen

d. 13. Jan. 2017