Books / nonfiction for children

Jagerfly


Reviews (1)


The libraries' assessment

2005

By

By

Hans Radsted

2005

Bogen om jagerfly er opbygget på samme måde, som de øvrige i serien Militært materiel i aktion og vil kunne anvendes på samme måde. Emnet er ganske godt dækket ind i forvejen, fx af Ian Grahams Jagerfly fra 2003 og Octavi Diezs Kampfly fra 1999 ligesom Bill Gunstons Moderne jagerfly kommer godt rundt på trods af udgivelsesåret 1990. Flyenes ydre ændres jo ikke så ofte, i vore dage handler det mere om optimering af elektronikken. Bogen kan læses med udbytte fra ca. 12 år, men flyglade drenge kan billedlæse længe før. Efter en indledning med tilbageblik på sidste århundredes store krige kommer afsnit om flyenes rolle, piloterne, bevæbning, taktik og fjender. Der sluttes med et lille leksikon over 12 fly og en udmærket gennemgang af de projekter, forskellige lande har på bedding. Der er et godt register og gode henvisninger til litteratur og websteder. Bogen ser som de andre emnet med amerikanske øjne og langt de fleste fly er derfor også amerikanske. Faktisk får bogen fortalt, at en Sea Harrier - som briterne brugte i Falklandskrigen - er den engelske udgave af U.S. Marines AV8, hvilket ikke er forkert, men som da slører, at det faktisk drejer sig om et britisk udviklet og produceret fly, købt af amerikanerne. Der er andre små unøjagtigheder i teksten, men generelt giver bogen et udmærket indtryk af emnet og dets historie.