Books / fiction / science fiction

Jagtmarken : science fiction-roman


Description


Science fiction-roman om et dansk containerskib på Atlanten, der pludselig bliver invaderet fra det ydre rum af tre rædselsvækkende monstrer, der spreder død og splatter omkring sig.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Nov. 1998

By

By

Thorkild Brunsborg

d. 23. Nov. 1998

Et dansk containerskib med 24 sømænd bliver pludselig en aften midt ude på Atlanterhavet angrebet af tre sultne væsner fra det ydre rum: det er dræbermaskiner, der sætter tiden i stå og derefter går på jagt efter levende kød. Sådan starter Patrick Leis nye splatter-gyser, der tydeligvis er inspireret af både Lovecraft-bølgen og "Aliens"-filmene. Jagtmarken er uhyre effektivt skrevet: der er rigeligt af gys, og de enkelte scener bygges så omhyggeligt op, at spænding holder hele vejen. Men det er ikke en bog for sarte sjæle: væsnernes ofre ædes stort set, mens de stadig er i live, og der er ikke sparet på hverken mængderne af sprøjtende, åbne pulsårer eller skildringer af lemlæstelser i øvrigt. Skibets stakkels hårdt prøvede mandskab kæmper i et døgns tid for livet, og det lykkes dem at overvinde ét af de tre væsner, hvilket skaffer dem ca. én times frist. Her slutter bogen, så lidelserne kan fortsætte..Dennis Jürgensen-fans, der er færdige med Kadavermarch (1992) og Relief bind 1 - 4 (1993) vil elske denne roman!.