Forfatterens søn er i 20'erne, da han begynder at tale på en måde, så hans mor er klar over, at det er på en psykiatrisk afdeling, han hører hjemme. Og bogen starter med hans indlæggelse på Bispebjerg. Her går samarbejdet med ham og navnlig hans mor rigtig dårligt, så efter nogle måneder overføres han til Sankt Hans, hvor han har fast ophold 3-4 år frem. Jakob er overbevist om, at nogle bødler meget snart vil opsøge ham og pine ham til døde gennem lang, lang tid. Denne forestilling slipper ham aldrig, og medicineringen har tilsyneladende ringe virkning. Han er et ekstremt tilfælde af skizofren psykose. Bogen handler om hans indlæggelsesforløb, hvor han flygter masser af gange eller pludselig lader sig udskrive. Begge dele til overvældende bekymring for dem, der står ham nær. Tættest på er moderen, som åbner sit hjem for ham, når han holder fri fra afdelingen. Hele forløbet er håbløst destruktivt (indadrettet) og selvmord synes uundgåeligt. Spørgsmålet er mere hvordan og hvornår, og om han tager andre med sig i døden. Bogen er skrevet som en roman - i 3. person, men der er vist ikke tvivl om, at der er tale om en ret præcis beskrivelse af et virkeligt forløb. Bogen er velskrevet, formidler følelser og stemninger godt.