Et helt særligt, satirisk og noget anderledes rumeventyr med rumtidsagenterne Linda og Valentin. For unge og voksne læsere.
I de senere år har vi set flere klassiske tegneserier få såkaldte "ekstraordinære eventyr". Både "Splint og Co." og "Lucky Luke" er blevet genfortolket af en lang række dygtige tegneserieskabere, der har fået lov til at boltre sig i seriernes universer uden at skulle bekymre sig om kontinuitet og seriens normale stil og tone. Nu er turen kommet til science fiction-serien "Linda og Valentin", der normalt skrives og tegnes af Christin og Mezieres, men som her er overladt til Manu Larcenet. Hovedpersonen er dog ikke en af de to rumtidsagenter, men den arbejdsløse svejser, dranker og fritidspoet, René. Det viser sig dog, at han måske faktisk er selveste Valentin i en anden krop, og så går turen ud i rummet.
En herlig tegneserie med kløgt, humor, satirisk bid og en legende tone, der både er helt sin egen og alligevel passer fint ind i serien. Tegningerne er lækre, eventyrlige, humoristiske og skæve, og albummets samfundssatire er fin og skarp. En yderst vellykket genopfindelse af en af mange højt elsket serie.
Joann Sfars skæve streg kan godt minde om Larcenet, der desværre aldrig er udkommet på dansk før.