Books / nonfiction / kogebøger

Jamies Amerika


Description


Forfatterens oplevelser af det amerikanske køkken, hvor han opsøger forskellige etniske grupper og giver 120 forslag til amerikansk mad uden om junkfood og supersize-konceptet fra storbyer som New York og New Orleans til det vilde vesten.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Apr. 2010

By

By

Birgit Sloth

d. 13. Apr. 2010

Her er godt nyt til alle Jamie Olivers fans. Samtidigt giver bogen et savnet indblik i det amerikanske køkken, som ikke er junkfood. Gennem en rejse, hvor han opsøger familier i storbyer, sydstaterne, på prærien og i et reservat, får man et indtryk af, hvordan nogle spiser til daglig i New York, Lousiana, Arizona, Los Angeles, Georgia og "det vilde vesten". Bogen er i vanlig snakkende stil, der i kraft af smittende begejstring, stor energi og godt humør er værd at læse også uden ønske om at prøve opskrifterne. Det flotte og varierede layout er fyldt med gode stemningsskabende fotografier.

Det er forfatterens tiende kogebog, og han er en blændende formidler af forskellige kulturer gennem deres køkkener. Det amerikanske køkken består af retter inspireret fra hele verden, og det kommer tydelig til udtryk her. Jamie Oliver opsøger mennesker fra forskellige etniske grupper, spiser sammen med med dem og gengiver deres opskrifter, som han ofte giver sin egen drejning. Opskrifterne er mere præcise end i andre af hans kogebøger. Samtidig med udgivelsen i Danmark bringes der seks udsendelser på DR1, svarende til bogens afsnit.

Der finder ikke mange nyere kogebøger om USA på dansk. Vi har Culinaria USA, men det personlige indtryk findes også i Mit amerikanske køkken af Billy Cross og Ulrik Boesens The American way.

En særdeles vellykket personlig introduktion til det mangfoldige amerikanske køkken, som man kan møde i familiernes dagligdag både i storbyerne og på landet.