Books / nonfiction / kogebøger

Jamies mad på 30 minutter


Description


Indeholder 50 opskrifter: kødretter, vegetarretter, pastaretter, curryretter, desserter m.m., som kan laves på en halv time.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 12. Apr. 2011

By

By

Lene Hedengran Rasmussen

d. 12. Apr. 2011

Til alle der gerne vil lave god og sund mad på kort tid - og Jamie Oliver-tilhængere.

En supergod kogebog fra Jamie Oliver, der lover god mad på 30 minutter. Så hvorfor hente fastfood, når man kan gøre det hurtigere - og bedre - selv. Det er dog et must at have køkkengrej som fx en foodprocessor og en blender for at kunne arbejde hurtigt nok. Én opskrift er afprøvet, hvor en kollega agerede foodprocessor, og det passede nogenlunde med tiden. Det var superlækker mad; selv for yngstemand på 10 måneder. De indledende afsnit i bogen opfordrer til at rydde op i sit køkken, købe gode råvarer og have køkkengrejet klar ved start. Det er i bedste Jamie Oliver-stil - grundig og inspirerende og med meget flotte fotos. Maden er sund og varierende, og ingredienserne kan klares i et velassorteret supermarked. Ved nogle opskrifter er der et symbol, der henviser til www.jamieoliver.com/30MM, hvor man kan finde en nyttig "how to do" video samt andre tips og tricks. Opskrifterne er nemme at følge, og der står alt hvad man skal gøre fra A-Z. Bagest i bogen findes et udførligt register - også med henvisninger til illustrationer og vegetaropskrifter.

Der er kommet mange kogebøger de senere år, hvor der både fokuseres på at det skal være sundt og nemt. Der er helt klart plads til en af slagsen fra Jamie Oliver, da han kan kunsten at forny sig. Hans seneste udgivelse er: Jamies Amerika fra 2010.

En superinspirerende kogebog med fokus sat på tiden og sundheden.


Politiken

d. 11. Dec. 2011

By

By

Annette Nyvang

d. 11. Dec. 2011