Books / fiction / roman

Jeeves, den uforlignelige


Description


En samling humoristiske historier fra omkring år 1910 om den engelske adelsmand Bertie Wooster og hans uundværlige butler Jeeves.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Susanne Munck

d. 18. Dec. 2018

Ved at lade sine bøgers forskellige hoved- og bipersoner kende hinanden og referere til hinanden og ved at lade særligt anvendelige bipersoner som f. eks. nervelægen sir Roderick Glossop gåigen i flere bøger opnår Wodehouse at skabe en privat verden, hvor livet leves efter egenartede regler (se også min bedømmelse af Hæng i, Jeeves). Den ene årsag til, at denne bog fra 1924 ikke kanregnes til forfatterens bedste, er, at hans verden her ikke udgør et tilstrækkeligt lukket univers, men har en vis forbindelse - som Wodehouse ikke magter at beskrive - med den virkelige verden.Den anden årsag er, at et flertal af historierne er skåret over samme læst: Berties ven Bingo forelsker sig og kludrer i det, så Bertie må træde til: Bertie magter heller ikke situationen, men hanstjener Jeeves klarer alt. For læseren bliver det hurtigt trivielt. Spreder man læsningen over flere dage, kan bogen dog sikkert betegnes som ganske underholdende, og tilsammen udgør 3. og 4.kapitel en særdelesvellykket historie, hvori Berties tante Agatha forsøger at få ham gift med en svindlerske.


The libraries' assessment

d. 16. Sep. 2014

By

By

Per Drustrup Larsen

d. 16. Sep. 2014

Læsere, der kan huske og gerne vil genlæse klassisk, engelsk humor med overklassen som ofre, må være den centrale målgruppe.

Forfatteren er kendt for sine bøger om den lidt enfoldige og overfladiske adelsmand, Bertie Wooster, og andre typer fra den engelske overklasse, men som regel er hovedpersonen, den snu butler, Jeeves, der som regel redder sin herre fra giftermål, pengeproblemer og andre katastrofer. Således også i denne samling episoder, hvor Jeeves klarer ærterne, samtidig med at 5 o'clock teen serveres, og det rigtige slips vælges, mens Wooster og hans ligemænd danderer den og lever af familiens penge. Bogen har været udgivet uændret på dansk flere gange siden 1930'erne, og forfatteren havde tidligere en fast læsergruppe inkl. undertegnede. Tiden må dog siges at være løbet fra bogen som litteratur, og også humoren virker lidt støvet. Selvfølgelig var det ved gensynet svært "to keep a stiff upper lip" og ikke trække lidt på smilebåndet, men det store grin vil nok ikke opstå hos nye læsere.

Da bøgerne senest udkom i 1960'erne og 1970'erne, var de stort set alene i den del af humorgenren, og det er de også i dag. Der er mange andre nyere og sjovere bøger på markedet, så forlagets ellers prisværdige indsats med genudgivelser af klassikere - Christie, Chandler, Doyle, Lang, Simenon m.fl. - har denne gang ramt en noget lille niche.

Lidt forældede, humoristiske historier fra tidligere tiders engelske overklasses overfladiske liv og med den snarrådige butler Jeeves som reddende engel.


Information

d. 7. July 1976

By

By

Hans Meier

d. 7. July 1976