Books / fiction for children

Jeg elsker Mano


Description


Billedbog. Mikkel elsker alt ved sin ven, Mano. Han elsker hans mormor, spand, pløre, hår og gamle pinde. Men han kan ikke lide, når Mano leger med den anden dreng i sandkassen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. Mar. 2015

By

By

Marianne Agger

d. 10. Mar. 2015

To bøger om Mikkel på ca. 3 år. "Jeg elsker Mano" er et trekantsdrama fra sandkassen, og "Det kan jeg også" er et søskendedrama mellem Mikkel og hans storesøster, der kan alt. For de 2-3 årige.

En af Sveriges store, nutidige billedbogsskabere er Pija Lindenbaum, der har oversat en del bøger til dansk. Bøgerne her handler om Mikkel. I "Jeg elsker Mano" viser og fortæller Mikkel, hvor højt han elsker sin ven, Mano. Han elsker fx Manos mormor, spand og gamle pinde, men han kan ikke lide, når Mano leger med den anden dreng i sandkassen. I "Det kan jeg også" forsøger Mikkel at gøre alt det, hans storesøster kan. Han kan da også gå i skole, hænge sit tøj op og tegne bogstaver - næsten i hvert fald. Storesøster kan til gengæld ikke sidde bagpå mors cykel.

To billedbøger om hverdagens små dramaer fortalt på en rolig og kærlig måde. Tegninger og tekst er humoristiske, men man fornemmer den alvor, der kan være forbundet med et barns følelse af misundelse og jalousi. Forstørrelser af vigtige ord i teksten, gør dem gode at læse op. Tegningerne i afdæmpede farver er lig dem, vi kender fra Lindenbaum. De er skønne og udtrykker en masse i deres enkelthed.

Andre billedbøger om misundelse og jalousi blandt søskende er fx Dunérs Hvem er bedst?, hvor en lillesøster også gerne vil kunne det, storesøster kan. Jalousi blandt venner er jeg kun stødt på i billedbøger til en lidt ældre målgruppe. Så der er fint plads til flere bøger om emnet.



Information and editions