Her er en bog, hvori en kvindelig bibliotekar omtales endog særdeles positivt! Ud over denne kendsgerning er det historien om, hvordan Elmer Guldbrandsen udvikler sig fra offer til helt, fraden fede, forfulgte femteklasser til den - efter hårdt arbejde - mere rimeligt formede gymnasiast i 3. y, der på en speciel vis møder kærligheden for første gang. Historien fortælles i etletløbende sprog, morsomt, men rammende og tonen er aldrig plat. Gode grin og fed ironi. Det er også Elmers tilfældige møde med litteraturen (derfor bibliotekaren) og hans stigende afhængighed -guf i et læseår. Der er forresten også flere verdener indblandet, idet vor helt møder en yderst tiltrækkende elverpige, som lidt uheldigt er kommet til jorden gennem en af de døre, men bruger tilslige ting. Hun har stor betydning for historiens romantiske islæt. Man kommer til at holde af Elmer, man tror på de mystiske tildragelser, man griner og har det godt med den spirende forelskelse.Bagefter er det endog muligt(nødvendigt) at digte lidt videre. Jeg oplevede en meget vellykket bog, som kan læses allerede fra 13 år, men som ikke taber ved at blive gemt tilsenere i livet.
