Books / fiction for children

Jeg er genert!


Description


Billedbog. Hvordan føles det at være genert? Børnene Noah og Mia hjælper i hver sin historie de andre børn i skolen med at håndtere deres svære følelser. Indeholder gode råd til at håndtere følelser. Med opgaver.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Aug. 2018

By

By

Morten Brynildsen

d. 21. Aug. 2018

To fortællinger om Mia og Noah, hvis venner oplever at være generte og kede af det. Mia og Noah hjælper vennerne med at håndtere de svære følelser, og oplever på egen krop, hvordan det kan føles. For børn i alderen 4-7 år og deres forældre.

I "Jeg er genert" præsenterer Mia den nye, generte pige i klassen for Mias venner, så hun kan få nogen at lege med. Men nogle gange bliver Mia også selv genert, og mon hun så kan huske, hvad man kan gøre? På samme måde hjælper Noah i "Jeg er ked af det" sine venner, der er blevet kede af det i skolen. Bl.a. Albert, der skal skifte skole. Noah oplever også selv at blive ked af det, fordi far er på forretningsrejse i lang tid. Og så gælder det om at huske sine egne gode råd til at håndtere følelserne. Indeholder til slut opgaver til børnene og rådgivning henvendt til den voksne.

Illustrationerne er flotte og enkle, og rammer målgruppen godt. Historierne kan virke en smule opstillede med børn, der hurtigt opfører sig meget rationelt. Sproget glider fint til oplæsning, og børnenes oplevelser er gode som udgangspunkt for en samtale mellem barn og voksen.

Serien "Jer er -" har til formål at hjælpe børn til at forstå og håndtere svære følelser som bekymring, vrede og frygt. Alle velegnede til samtale. Skal barnet læse selv, er Humør og følelser en mulig kandidat, der dækker bredt.



Information and editions