I en amerikansk storby (Philadelphia) lader korrupte politikere de kommunale kontrakter gå til gangsterstyrede entreprenørfirmaer, - korrupte politifolk og ditto dommere lader alt passere.Tilsammen har de gjort byen til deres private spillemaskine, der gir Jackpot på kommando. Bogens hovedperson, Bannion, må forlade politistyrken for at få lov at efterforske en kollegas selvmord, ogdet koster bl.a. hans egen kone livet. Det blir et en-mands hævntogt, men gode venner i politiet og en ukorrupt presse, blir ikke uvæsentligt medvirkende til, at retfærdighed vinder overhævnmotivet. Gangsternes aktiviteter skyldes et forestående valg, - så korrupt som alt andet, fordi vælgerne er for dovne til at reagere. Traditionel amer. politiroman, - 1. udg. fra 1952, tidl.filmatiseret. God oversættelse af Arne Herløv Petersen (mere sobert sprog end de fleste). Bogen er spændende, og et memento om, hvad der sker, hvis gode borgere ikke griber ind over for korruption.