Books / fiction for children / roman

Jeg er mig


Description


Alma hader store fødselsdagsfester, hun er bange for boremaskinen i sløjd, men hun er altså ikke så genert, som hendes lærer siger. Hun kan bare ikke lide at række hånden op i timerne. Hun kan til gengæld godt lide at tegne og være sammen med veninden Molly. Og så er hendes højeste ønske en kanin, der skal hedde Luna.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. July 2012

By

By

Marion Tirsgaard

d. 27. July 2012

Bog med 7-årig jeg-fortæller, der med humor og eftertænksomhed beretter om sit liv som en stille, tænksom pige. Velegnet til højtlæsning fra 6 år og gode pigelæsere fra 8 år.

Alma er en af de piger, der bare allerhelst vil gå i et med tapetet og have lov til at tie stille i timerne. I små illustrerede kapitler med stor font fortæller hun humoristisk, eftertænksomt og rammende om sit liv med skole, veninden Molly, forældre og den ret så irriterende nabopige. Historien løber over ca. et år i Almas liv og slutter lidt åbent med at antyde, at Alma får en ny ven/kæreste. Hermed kunne der godt lægges op til et bind mere. Forfatter har selv illustreret, og det er i en finurlig, skæv og barnlig stil, som tilføjer historien sjæl og efterlader læseren i godt humør. Hun har fået udgivet flere billedbøger på dansk, senest Fylde år, 2009 samt illustreret Den store bæfest, 2011. Forsiden viser Alma, der tegner svaner til alle klassekammeraterne, og bagsiden rammer fint indholdet.

Bogen falder i tråd med andre serier/bøger for målgruppen og er på samme niveau som fx Svømmehalskrisen, 2011 og Unenges Josefine og Villa-Ulla bøger. Der er dog ikke så mange bøger, der beskriver de stille pigers tanker.

Skøn lille bog med charmerende billedside, som man kommer til at trække på smilebåndet af. Vil falde i god jord hos de fleste piger i aldersgruppen - og måske særligt hos de piger, der selv er tænksomme og bliver kaldt generte af deres omgivelser. Et lille "must have".



Information and editions