Books / fiction / roman

Jeg giver slip


Description


En psykolog arbejder på et hospital med at overtale pårørende til at tillade organdonation. Samtidig har han svært ved at håndtere sit eget liv, efter hans kone for et par år døde i barselssengen og efterlod ham med et lille barn.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 25. Mar. 2013

By

By

Lone Krøgh

d. 25. Mar. 2013

Intens lille roman for tænksomme læsere. Den skal hjælpes på vej, for den symbolladede forside gør ikke meget i en udlånssituation.

Den navnløse jeg-fortæller er psykolog på et hospital i Paris. Hans opgave er at overtale pårørende til netop afdøde til at tillade organdonation. Selv har han haft en vanskelig tid, efter hans kone døde i barselsseng for 21 måneder siden. Han er deprimeret og livstræt og har nu besluttet sig for at følge efter sin kone. Nu sidder han over for en mor, som er enke og netop har mistet sin 17-årige datter i trafikken. Mødet med hende får ham til at tænke på sin egen lille datter og til at beslutte sig for livet. En velskrevet og vedkommende roman.

Philippe Claudel (f. 1962) er en anerkendt fransk forfatter, som danske læsere nu for femte gang kan stifte bekendtskab med. Som det øvrige forfatterskab kredser Jeg giver slip om livets store spørgsmål, og den kan anvendes på linje med Claudels tidligere romaner.

Velskrevet og intens lille fransk roman. Den stiller spørgsmål ved, om livet er livet værd efter en elsket ægtefælles pludselige død, og om et lille barn er grund nok til at vælge livet fremfor skyggen. Forsiden er så intetsigende, at romanen ikke låner sig selv ud.


Politiken

d. 27. Apr. 2013

By

By

Thomas Thurah

d. 27. Apr. 2013



Information and editions