Peter Pohl har i en række bøger skrevet indsigtsfuldt og vedkommende om det, der optager børn og unge. Jeg savner dig, jeg savner dig handler om den næsten 14-årige Cillas død.Tvillingesøsteren Tina fortæller historien som et langt tilbageblik i 3. person - »det er endnu for smerteligt at skrive jeg«. Bogen strækker sig over ca. halvandet år, et halvt år før den tragisketrafikulykke og et år efter. Bogens væsentligste skildring er det lange forløb med Tinas sorgbearbejdelse, at komme over tabet af sin elskede søster. Sorg, bebrejdelse, tomhed, virkelighedsflugt,drømme, hjælp, afvisning og endelig accept: det er Pohls styrke at beskrive de komplekse følelser og aspekter ved så tragisk en hændelse, indfølt, klogt, uden at fortabe sig i det forlorentfølelsesmæssige, men fastholde personer og scener i en næsten ubærlig hverdag de skal igennem, med problemer, der skal ses i øjnene og løses. Pohl gør historien vedkommende ved at gøre personernevedkommende, menneskelige, sårbare, fejeog stærke - formodentlig med hjælp fra sin medforfatter, der, antyder en dedikation, har gennemgået en tilsvarende oplevelse. Det er en usædvanlig stærkoplevelse at læse bogen. Den er så tæt på en genkendelig virkelighed, at ingen lades uberørt. En vedkommende, velskrevet bog til skoleelever fra 7. kl. Foruden alm. hjemlån med godeanvendelsesmuligheder til danskundervisningen, i litteraturuv. eller ved emner som liv/død, pigeliv, trafik, søskende, familien.