Books / fiction for children / pegebøger

Jeg spiser


Description


Fotografisk pegebog med sunde madvarer til mellemmåltider.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Jan. 2003

By

By

Bente Nielsen

d. 20. Jan. 2003

Disse fire små fotografiske pegebøger for de allermindste er en tiltrængt afløsning for Lars Wiks gamle serie fra halvfjerdserne. De behandler de fire temaer, som er de centrale i de mindste børns hverdag. Alle bøger har tolv opslag. Hver forside viser et dejligt barn, ca. 9-10 måneder, i en situation, der illustrerer bogens tema. Inde i bøgerne vises ingen børn, men blot ting, der alle har relation til emnet. Motiverne er tidssvarende og derfor lette at genkende. Fotografierne er klare og tydelige og holdt i lyse, lette farver med baggrunde af henholdsvis lys pink og lys blå. Bøgerne er lavet af kraftigt, blankt pap, og layoutet er indbydende. Jeg bader viser de almindelige ting, som barnet skal bruge, når det skal i bad. Jeg leger viser lækkert trælegetøj samt dukker og bøger. Jeg sover viser de almindelige ting, som barnet skal bruge, når det skal i seng. Jeg spiser viser sunde madvarer til mellemmåltider. Bøgerne indeholder mange velkendte ting, og det gør dem yderst velegnede til sprogstimulering. Allerbedst anvendes de dog til hyggeligt samvær og snak mellem børn og forældre. Allerede fra 9-måneders alderen kan børn have glæde af at kigge i bøgerne.