Bogens jeg er en ung kvinde, i skrivende stund angiveligt 33 år. Men i øvrigt er romanen, eller hvad man nu skal kalde den, sammensat af en række kaleidoskopiske tilbageblik på hovedpersonenserotiske liv fra puberteten til nutiden. Det fremgår, at hun er malerinde, kender til topfigurer inden for maler- og digtekunst samt rytmisk musik og har fulgt med i den løbende debat omkring blødemænd, narcissisme og mor-datter-forhold m.v. Hendes erotiske følelser koncentrerer sig om faderen, broderen, den lesbiske veninde Alphonsina og elskeren Jan, men andre mere tilfældige bekendtskaberoptræder også. Skildringen af denne passionerede erotik er meget åbenhjertig, men blottet for pornografiske tendenser og med poetiske og humoristiske overtoner. Man kan være i tvivl om, hvad detnye liv, som hovedpersonen agter at påbegynde ved bogens slutning, består i, men hovedindtrykket er en positiv skildring af denne ene side af en person, der lader alle aspekter af sin seksualitetudfolde sig frit.En fin bagatel med begrænsede anvendelsesmuligheder.