Books / fiction / digte

Jeg


Description


Digte der indeholder en lang række udsagn, der alle begynder med "Jeg", og som med enkle sproglige virkemidler belyser jeg'ets forskellige facetter.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. May 2013

By

By

Anne-Meta Lind Brunsborg

d. 23. May 2013

Det vil være kendere af lyrik, der vil nyde ordlegen og puslespillet i samlingen.

Det er Stig Mernøe Jessens første digtsamling. Den består af udsagn, der alle starter med "Jeg". I starten er der kun ét udsagn på hver side. Her er tale om meget selvbevidste udsagn som fx "Jeg er ligeglad med at jeg er sexet". Efterhånden kommer der foruden ét hovedudsagn et eller flere udsagn til på siderne skrevet med lidt mindre og svagere skrift. Det virker som en underliggende stemme, der modererer eller forstærker hovedudsagnet. "Jeg stinker alle andre steder end her" kan fx stå sammen med udsagn som "Jeg betyder ingen ting, men jeg lyder fedt". Ofte går et hovedudsagn igen et andet sted i samlingen som et underliggende udsagn og omvendt. Det kan så få en helt anden effekt i en anden kontekst. På nogle af siderne ligger en lang række udsagn med meget lille og svag skrift i baggrunden som en slags tapet, der nogle steder er revnet. Samlingen er inddelt i 4 dele adskilt af 3 sorte sider. Måske er udsagnene på siderne en slags overskrift. "Jeg gentager mig aldrig igen" er overskriften for 2. del, hvor der findes en lang række gentagelser fra 1. del, men i en anden kontekst og betydning. 3. dels "Jeg skal" drejer sig meget om forholdet til andre mennesker, mens 4. dels "Jeg har" har de mest usikre udsagn. Måske en udvikling af "Jeg".

Inspirationen fra Inger Christensens Det er klar.

Samlingens største force er at åbne læserens øjne for sprogets fantastiske og helt enkle virkemidler.