Jo

I halvandet år arbejdede Derib (gratis) for den schweiziske organisation Fondation pour la Vie, fordi han ønskede at være med til at fortælle de unge om AIDS i en form, de kunne forstå. Siden udgivelsen i 1991 er Jo blevet uddelt (gratis) til mere end en halv million 14-20 årige i de fransktalende lande, og nu foreligger albummet så også på dansk i en holdbar hardcover-udgave. På en ligefrem og hverdagsagtig facon beretter Derib om teenageren Jocelyne, som pludselig en dag finder ud af, at hun har AIDS - "uretfærdigt", som hun selv ganske korrekt udtrykker det, men ikke mindre sandt af den grund. Forfatteren skildrer både Jos egne og omgivelsernes reaktioner på den nye situation, og den svære balancegang mellem patos og sentimentalitet lykkes aldeles overbevisende. Jeg mærkede selv jævnligt klumpen i halsen under læsningen - selv om jeg udmærket kendte historien i forvejen. Ud over forelskelsen og seksualiteten kommer Derib også ind på mange andre emner fra de unges verden, men Jos tragiske skæbne er hele tiden fortællingens dynamo. Den loyale og indfølte beretning formidles smukt i tegnerens karakteristiske, realistiske streg med en uhyre varieret sideopbygning, som også kendes fra hans øvrige serier. Bagest i albummet findes et 13 siders faktaafsnit om AIDS og HIV.

Read the full assessment

Den schweiziske tegneseriekunstner Derib er specielt kendt for sine serier fra USA's barndom. Pelsjægeren Buddy Longway og børnetegneserien om indianerdrengen Yakari er to af de kendteste. Nærværende album er helt anderledes og viser sig da også at være et stykke bestillingsarbejde. Det er den schweiziske ungdomsorganisation La Fondation pour la Vie, der har bedt Derib lave albummet med det klare formål at oplyse unge om AIDS. Den franske udgave af albummet har i et par år været tilgængeligt i Danmark og er bl.a. blevet brugt i franskundervisning. Det er da også i en undervisningssituation, at albummet har sin styrke. I en sigende, men lige lovlig rørende historie fortælles om den unge, kønne og fornuftige pige Jo, som efter et enkelt tilfældigt forhold bliver smittet med HIV, udvikler AIDS og dør. Når historien virker noget højtravende, skyldes det i særlig grad tegnesiden. Det synes som om Derib føler sig mere hjemme blandt amerikanske indianere end schweizisk ungdom. Persontegningen flyder for ofte over i et patetisk og lidt sukkersødt billedsprog. Trods disse indvendinger finder jeg albummet anvendeligt i oplysningen omkring AIDS til de ældste klasser. Et udmærket oplysningsafsnit om emnet afslutter albummet.

Read the full assessment