I Det Ny Testamente er Johannes' Åbenbaring nok det skrift, der virker mest fremmedartet bl.a. fordi læseren føres ind i en verden fremstillet i syner. Kirkefædrene var i tvivl om skriftet skulle medtages i Bibelen, men forf. mener, at vi i lighed med Luther bør revidere vores opfattelse af Johannes' Åbenbaring som en kristen underlødig bog og studere den grundigt med henblik på dens formaninger om, hvad det indebærer at være kristen idag. Forf. understreger, at bogens budskab intet har med overtro at gøre, ja, han har skrevet den for at slå lidt koldt vand i blodet på folk med sværmeriske tendenser. Efter en god indledning er størstedelen af bogen og de vigtigste afsnit helliget kommentarer og fortolkninger til de enkelte dele af Åbenbaringen, men selve teksten må læseren selv hente f.eks. i Bibeloversættelsen af 1992. Johannes' Åbenbarings spændende indhold har været inspirationskilde bl.a. for film som "Det 7. Segl", og litteratur som Rosens Navn, der omtales i bogen. Bogen er skrevet i et almindeligt sprog henvendt til intereserede Bibellæsere. I den smukke omslagsillustration indgår både alfa og omega.