Jomfruen og soldaten

Jomfruen og soldaten udkom første gang i 1951 - efter mere end 25 års pause i forfatterskabet - og vakte forståeligt nok stor opmærksomhed (genoptrykt 1966). Træsnit fra det 19. århundrede erundertitlen på den dystre, men enkle og livsbekræftende beretning om den overbeskyttede og forkælede københavnske kaptajnsdatters brud med sit miljø for at følge sin oppasser, den lidt plumpe ogprimitive (soldat og) bonde Rasmus til hans lille boelssted ved Skanderborg sø, hvor hun gennem årene må kæmpe mod fattigdom, uvante skikke og mistro og skepsis fra befolkningen, isærsvigermoderen, men senere også svigerdatteren; den er gennemført realistisk i stilen med minutiøse beskrivelser af interiører, skikke, redskaber og arbejdsmetoder samt fremragendepersonskildringer. Tonen er stemt i moll, og døden spiller en fremtrædende rolle. Slutningen er dybt pessimistisk, men trods alt er bogen livsbekræftende. Hovedpersonens skæbne er selvvalgt, ogethvert tilløb til jamren ligger forf. fjernt.Læsningen er en oplevelse, og bogen er i al sin enkelhed stor kunst. En velkommen "ny" udgivelse i acceptabelt billigbogsudstyr.

Read the full assessment