Books / nonfiction / erindringer

Jordbærkrukken : essay fra nær og fjern


Description


En samling af underfundige erindringsstykker, iagttagelser, oplevelser og notitser af den fabulerende og selvironiske nordjyske forfatter, Peter Mouritzen. Vil fornøje læsere af erindringer, ligesom flere af historierne vil egne sig til oplæsning.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 1. July 2021

By

By

Poul Flou Pedersen

d. 1. July 2021

En samling af underfundige erindringsstykker, iagttagelser, oplevelser og notitser af den fabulerende og selvironiske nordjyske forfatter, Peter Mouritzen. Vil fornøje læsere af erindringer, ligesom flere af historierne vil egne sig til oplæsning.

Anledningen til udsendelsen af denne bog er forfatterens 75-års fødselsdag. Peter Mouritzen har i årenes løb skrevet mange børne- og ungdomsbøger, ligesom de voksne læsere har kunnet nyde hans noveller og romaner. I denne samling af essays hører vi bl.a. om Mouritzens barndomsoplevelser, hans betragtninger over forfattergerningen og forskellige oplevelser fra hverdagen og rejser rundt i verden. I begyndelsen af 1950'erne var det helt specielt, hvis nogen rejste udenlandsk, så i stedet for var det den store verden, der kom til Nørresundby, fx som eksotiske bananer eller amerikansk jazzmusik. Peter Mouritzen modtager endda et personligt postkort fra selveste Louis Armstrong, og det gør et stort indtryk.

Som altid skriver Peter Mouritzen med både bid og et glimt i øjet, og han kan alle steder finde en herlig skæv vinkel til sine betragtninger over hverdagen: "Det var perspektivet, der snød. Det gør det i mange forhold i livet", som han klogt videregiver.

De morsomme og farverige erindringsstykker kan minde om en anden skriveglad nordjyde, nemlig Bjarne Nielsen Brovst fx hans Stille dage i Aalborg.


Kristeligt dagblad

d. 24. July 2021

By

By

Claus Grymer

d. 24. July 2021