Books / fiction for children / gå på opdagelse

Jorden rundt med Mouk : en eventyrsrejse


Description


Billedbog. Den lille bjørn Mouk vil besøge sine venner, der bor forskellige steder på kloden. Han kommer til Lapland, Grækenland, Indien og mange andre steder, inden han kommer hjem igen. Gå på opdagelse i de store billeder.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. Feb. 2012

By

By

Bo Knudsen

d. 1. Feb. 2012

Myldrebilledbog med rigtig mange farver for de ca. 3-6-årige. Barn og voksen kan sammen finde alle detaljerne. Dækkende forside.

Der er mange detaljer på de store opslag, og læseren kan selv tilføje flere detaljer på de solide, helt blanke sider med de flytbare klistermærker, der medfølger. Bogen kan dog sagtens bruges uden disse. Det er første bog i Danmark om den lille franske bjørn Mouk, mens tegnefilmene har kunnet ses her. Mouk rejser verden rundt, og på hvert opslag er han i et nyt land. De store billeder med mange påklædte dyr viser karakteristiske aktiviteter for stederne. Dog mere hygge end geografi. Teksten består af et lille brev til vennerne pr. opslag og mange små talebobler, fx med lokale gloser. Tegnestilen er en blanding af Richard Scarry og manga: Påklædte dyr med store hoveder og meget store øjne. Farverne er klare med en del pastel, og stemningen er glad.

Adskiller sig fra mængden af myldrebilledbøger lidt på samme måde som fx Hvor er Jordbær Havfrue Moshi?, 2010. Med sin glade stil, de store øjne og pastelfarverne appellerer bogen her nok også til det samme publikum.

Myldrebilledbog der på hyggelig vis bringer os kloden rundt. Der er tilstræbt lidt læring, men hyggen er det centrale. De lyse farver og de nuttede figurer vil suge de små læsere til sig.