Man har lyst til at sige: Endelig! - Endelig kommer der en bog med julekorsstingsbroderier, men til forskel fra dem, der for år tilbage var et fint bud, men mest for voksne, har denne bog etvæld af forslag, der alle kan sys af børn. Det er der behov for, både i udlånet og i undervisningen. Det er selvfølgelig julens traditionelle motiver, vi ser: hjerter, lys, klokker, kræmmerhuse,kugler, gran, kristtjørn m.v., samt nisser i alle mulige positioner, der i farvefotos vises på færdige modeller. - Små ting som servietter, tændstikæsker og æggevarmere veksler med lidt større somjuleløbere, tehætter o.s.v., men der lægges op til selv at vælge mønster og farver til det, man vil sy. Derfor heller ingen farveanvisning til signaturerne på de mange gode, store og klaretypemønstre, der vil være lette at følge, når man først har lært korsstingsteknikken. Det kan gøres i 4. klasse, hvor den obligatoriske håndarbejdsundervisning normalt ligger. - Bogens tekst erkort og klar og indskrænker sigtil en vejledning om stof og garn, samt en instruktion i syningen af den enkelte model. - Lidt hjælp skal der nok også til ved færdiggørelsen af de fleste ting. -Det er rigtig en julegaveidébog - også for store.