Books / fiction for children / roman

Juleeventyret Drillenissen


Description


Alfred bor alene med sine forældre på en gård. På høloftet finder han nissen Rendoghops hue, så han ikke længere kan trylle. For at få huen tilbage driller nissen Alfred på mange sjove måder, inden det alligevel bliver en god jul for alle.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Dec. 2003

By

By

Per Drustrup Larsen

d. 19. Dec. 2003

En nisse, en dreng på en gård, grød på loftet, drillerier, sne, jul og gaver. Drengen Alfred på 6-7 år bor alene med sine forældre på en gård. Tidsmæssigt foregår bogen "i gamle dage" med hestevogne og meterhøj sne Ved et tilfælde får Alfred fat i nissen Rendoghops hue, og nu kan nissen ikke længere trylle. For at få huen tilbage driller nissen Alfred derhjemme, i skolen og på juleindkøbsture, og det kommer der mange sjove situationer ud af , men selvfølgelig ender det hele, som det skal, med venskab, gaver og julefest. Alle ingredienser til en hyggelig julehistorie for børn i børnehavealderen er til stede i denne sympatiske bog udgivet på forfatterens eget forlag, og i forhold til børnemålgruppen vil den sikkert kunne fungere enten som oplæsning eller til inspiration. Bogen er opstået ved forfatterens arbejde i en børnehave, hvor hun fandt på historien, og den mundtlige fortælleform skinner meget igennem i det ikke altid flydende sprog, så foruden til oplæsning vil bogen med fordel kunne anvendes som grundlag for en egen fortælling. Som sagt er det en hyggelig og sympatisk bog, der dog ikke tilfører genren særlig meget nyt. Bogen virker desuden noget uredigeret, et indtryk som også de enkle, uprofessionelle tegninger, hvoraf flere anvendes mange gange, bidrager til.



Information and editions