Books / fiction for children / løft og kig

Julemandens værksted


Description


Billedbog. På store opslag følger vi aktiviteterne i julemandens værksted. Fra postbudet kommer med ønskesedlerne til julemanden er klar til at flyve af sted i kanen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. Aug. 2008

By

By

Bo Knudsen

d. 11. Aug. 2008

Fornøjelig julebilledbog med solide, udstansede papsider, flapper og mange detaljer. Forsiden med skinnende og glitrende effekter farer lige i øjnene på børn. For de ca. 2-6-årige, især de yngre.

På fem store opslag følger vi aktiviteterne i julemandens værksted (på Nordpolen). Fra postbudet kommer med ønskesedlerne til julemanden står klar ved kanen. Der er ingen egentlig handling, men blot rød-grønne nisser i fuld gang med at lave dukkehuse, bamser o.l. og lige så mange hvide mus i gang med parallelle aktiviteter. Mens den trivelige, skaldede julemand ser til. Tegningerne er enkle med klar konturstreg og klare farver i stil med mange af bibliotekets myldrebilledbøger. Udstansede vinduer, kighuller og musehuller leder læseren frem og tilbage i bogen. Der er en kort tekst, men det er illustrationerne, der er det væsentlige. Bogen virker solid. Også de fire flapper, der kan åbnes.

Den enkle streg giver bogen en neutral stil, der får den til at minde om flere af bibliotekets myldrebilledbøger. Jan Lewis har tidligere illustreret billedbøger, men disse er nu meget sparsomt repræsenteret i danske billedbogskrybber.

Hyggelig julebilledbog der, med nisseaktiviteter og en tidløs og behagelig stil, nok skal sprede lidt god, gammeldags julestemning i institutionen og de små hjem.



Information and editions