Tunström fik Nordisk Råds litteraturpris 1984 for denne roman, der mest foregår i en lille by i Vårmland fra 30erne og frem til nutiden, hvor Victor Udde kommer dertil for at indøve BachsJuleoratorium med det lokale kor og derved fuldføre, hvad hans lysende farmor Solveig begyndte på i 30erne. Hun blev dræbt ved en ulykke, hendes mand Aron biev sindssyg af længsel efter hende ogdrog til New Zealand for at genfinde hende i skikkelse af en penneveninde. Han nåede aldrig frem, og pigen blev mishandlet af sin bror og sindssyg af sorg. Arons søn Sidner bliver en sær ogtalentfuld dreng, som den smukke, drømmende og langt ældre Fanny forfører i skuffelse over, at hendes visioner om Sven Hedin brister ved synes af ham. Deres barn er Victor, og Fanny afviser nuSidner, som også bliver gal og siden rejser til New Zealand for at opspore Arons peneveninde, som han føler sig skyldig overfor. Victor vokser imens op som et moderdyrket vidunderbarn ogforestiller sig, at Fanny er Penelope ogSidner Odysseus. Det er meget kort sagt en bog om drømme, virkelighedsflugt og fantasibilleder og deres tragiske sammenstød med virkeligheden. Det er ensprogligt og indholdsmæssigt meget kompliceret bog, som nok især henvender sig til læsere, der kunn goutere Samuels bog af Delblanc.
