Games / computergames

Jumanji - the video game


Description


Shooters. 3. person shooter, hvor du er enten Dr. Bravestone, Ruby, Mouse eller Professor Shelly fra filmen "Jumanji: Welcome to the Jungle". Du skal finde juveler, bekæmpe fjender og vilde dyr og undgå lumske fælder.

Keywords


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 6. Nov. 2019

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 6. Nov. 2019

Underholdende 3. person shooter med hovedpersonerne fra filmen Jumanji - welcome to the jungle. For børn fra 8 år.

Filmen JumanjiJumanji - welcome to the jungle udkom i 1995, og i 2017 kom fortsættelsen - welcome to the jungle med bl.a. Dwayne Johnson. En ny film i serien er desuden på vej: " - the next level". Spillet er en 3. person shooter med et team på fire personer. Spilleren vælger at være én af filmens fire hovedpersoner, som har hver deres unikke angrebsvåben. De tre øvrige personer styres af enten medspillere, onlinespillere eller AI. Man skal finde statuer og juveler, bekæmpe fjender og vilde dyr og undgå fælder. Man får løbende ny påklædning og nye våben. Der er fire forskellige baner og tre sværhedsgrader. Man kan spille alene eller op til fire spillere, online eller via split-screenFilmen Jumanji udkom i 1995, og i 2017 kom fortsættelsen med bl.a. Dwayne Johnson. En ny film i serien er desuden på vej: "Jumanji - the next level". Spillet er en 3. person shooter med et team på fire personer. Spilleren vælger at være én af filmens fire hovedpersoner, som har hver deres unikke angrebsvåben. De tre øvrige personer styres af enten medspillere, onlinespillere eller AI. Man skal finde statuer og juveler, bekæmpe fjender og vilde dyr og undgå fælder. Man får løbende ny påklædning og nye våben. Der er fire forskellige baner og tre sværhedsgrader. Man kan spille alene eller op til fire spillere, online eller via split-screen.

Spillet er et typisk spin-off-produkt, og det har ikke noget med filmen at gøre - bortset fra de fire hovedpersoner, og at spillet foregår i junglen. Det er meget enkelt, og der er en fin tutorial. Spillet vil sikkert kunne underholde yngre fans af filmen et par timer, men det bliver meget hurtigt ensformigt. Grafikken er ret simpel, og både scenarier og fjender ligner hinanden. PEGI: 7 samt ikon for vold.

Spillet kan bedst sammenlignes med en light udgave af Fortnite (Playstation 4) - bare uden hele den kreative crafting-del.


The libraries' assessment

d. 6. Nov. 2019

By

By

Finn Christiansen

d. 6. Nov. 2019

Action-adventure. De fire Jumanji-helte skal finde og indsamle juveler for at redde Jumanji-verdenen. Fra 7 år.

Dette er et co-op action-eventyr, hvor du og op til tre kammerater styrer de fire helte fra Jumanji-filmene. Spillet følger ikke filmenes plot, men genbruger personerne og til dels lokationerne fra filmen "Jumanji - welcome to the jungle" (2017) med Dwayne "The Rock" Johnson i hovedrollen. Spillets baner udspiller sig i forskellige eksotiske miljøer, fx jungler, ældgamle byer og bjerglandskaber, hvor du og dine tre medspillere skal samle juveler, for at åbne porte til de næste baner. Forskellige typer af fjender og farlige dyr strømmer til, og dem skal I ved fælles hjælp nedkæmpe. Man kan bruge skydevåben, granater og næverne i kamp, og man låser op for mere undervejs i spillet. Sproget er engelsk.

Jumanji-franchisen spænder over to biograffilm, en animeret TV-serie, mobilspil, et brætspil samt billedbogen som startede det hele. En ny Jumanji-film, "Jumanji - the next level" har biografpremiere i december 2019. Begge biograffilm, som er fra hhv. 1995 og 2017, er meget vellykkede og de egner sig fortrinligt som baggrundshistorie til computerspil. Nærværende spil tilføjer desværre ikke noget til filmenes historier. Som action-adventure er det en noget tynd kop te, som hurtigt bliver ensformigt. Sjovest er co-op med fire kammerater - ren casual underholdning. Kan magtes fra 7 år. PEGI: 7 og ikon for vold.

Lignende gameplay i Strange brigade (Playstation 4).