Books / fiction for children

Jungledyr og andre spændende dyr : lær dyrene at kende med Scherfig og hans dejlige billeder


Description


Billedbog. Mød elefanter, tigre, giraffer, løver, flodheste, aber og mange andre vilde dyr - alle i Scherfigs kendte klassiske streg. Gå på opdagelse i junglen og dens vilde dyr.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. July 2010

By

By

Lotte Lykke Simonsen

d. 28. July 2010

Smuk billedbog med klassiske Scherfig-billeder til de mindste fra 2-4 år og voksne fans!.

Forlaget har i 2009 udgivet Dyretællebogen : lær at tælle med Scherfig og hans dejlige dyrebilleder. Her kommer en bog i samme genre, hvor børn og barnlige sjæle kan lære vilde dyr i mange afskygninger at kende. Igen danner Scherfigs dejlige og populære dyremotiver rammen om at lære mange vilde dyr at kende. Bogen er i et stort pegebogsformat og lavet i kraftigt coated pap. De mindste børn kan nyde at kigge på de mange eksotiske dyr, og den eneste tekst der står er navnet på de enkelte dyr, som er sat i en lille sats med versaler øverst på billederne. De fleste billeder er gengivet ubeskåret, mens der i andre "zoomes" ind på de nævnte dyr. Ved hvert billede står titlen på kunstværket, årstal og om det er gengivet i udsnit. Motiverne er dateret i årene 1944-1978. Bogen kan bruges til underholdning, dialog om dyr og som gavebog.

Der findes rigtig mange pegebøger og billedbøger om dyr. Men ikke lige med denne kombination af klassisk kunst, dialog og læring. Samme forlag genudgav Scherfigs litografier i billedbøgerne: Urskoven i 2005 og Dyretællebogen, 2009 og har gennem flere år også udgivet postkort og plakater med lignende motiver.

En smuk billedbog til nydelse for store og små og til dialog om vilde dyr. Der er mange detaljer at gå ombord i.



Information and editions