Games / computergames

Just cause 2


Description


Actionspil. På øen Panau skal Rico Rodriguez finde en forsvundet agent, vælte en diktator og starte en revolution. Spillet er et sandkassespil, hvor man selv bestemmer hvordan man vil bevæge sig rundt.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 17. May 2010

By

By

Søren Skøtt

d. 17. May 2010

Playstation 3. Actionspil. Action/sandkassespil. Engelsk og med PEGI-mærkning: 18 samt ikon for vold, men målgruppen kunne også inkludere unge i alderen 16-17 år.

I spillet styres agent Rico Rodriguez på mission på øen Panau, hvor han skal finde en forsvundet agent og starte en revolution ved at skabe kaos nok på øen til at vælte den onde diktator Baby Panau. Just cause 2 er et sandkassespil (open world game), hvor man selv bestemmer, hvornår og hvordan man vil udføre missionerne. Når man skal fra et sted til et andet, kan man stjæle biler eller bestige bygninger, hvorfra man kan kaste sig ud og svæve rundt i en af sine utallige faldskærme. Historien er noget tynd, men det gør ikke så meget, når man i bedste Hollywood-stil bare får lov at kaste sin grappling hook efter en bil og suse gennem landskabet som Spider-man. Det er utrolig urealistisk, men sjovt.

Som toeren i en serie er det oplagt at sammenligne med den første Just cause. Her skulle Rico også styres rundt på en lille sydhavsø og en ond diktator fjernes. Nøjagtigt samme plot, nu bare med bedre grafik og flere ting, der skal ødelægges. Just cause 2 lægger sig desuden op ad andre spil i sandkasse-kategorien, hvor Just cause 2 dog med sin mere filmiske action også henvender sig til et lidt yngre publikum, end de meget voldsbaserede gangsterspil som Grand theft auto IV og Saints row 2.

Et sandkassespil, der trods en tynd historie alligevel indeholder mange timers underholdning, for dem der foretrækker at udforske en grafisk flot spilverden på egen hånd.


The libraries' assessment

d. 20. Apr. 2010

By

By

Peter Martin Jørgensen

d. 20. Apr. 2010

Xbox 360. Actionspil, der henvender sig til alle; dog primært det ældre spilpublikum. Spillet foregår udelukkende på engelsk og da der er en del dialog, kræves rimelige engelsk-kundskaber, for at få det fulde udbytte af spillets enorme historie. Just cause 2 er et meget åbent spil, og man bestemmer i stor grad hvad man vil. Følger man den egentlige spildel, skal man nok blive udfordret. PEGI er 18 pga. vold. Fra 16 år.

Den gale specialagent Rico Rodriquez (også kendt som the Scorpio), mødte man første gang i Just cause og nu er han tilbage. Denne gang på den fiktive østat Panau. Ricos gode ven er forsvundet på øen, og missionen er simpel: Find ham! Som en biting, skal man også lige lave så meget ravage som overhovedet muligt, for at hjælpe de militære fraktioner på øen med at vælte den herskende militærdiktator. Panau er en kæmpe ø, der fungerer som legeplads, hvor man som spiller er fri til at gøre hvad der passer en. Lige fra at springe stort set alt på øen i luften, til at stjæle fly og springe faldskærm. Just cause 2's historiedel følger en række missioner, men ellers er man fri til at gøre hvad man lyster. Og det er denne frihed der gør spillet enormt. Undermissionerne, kan man som spiller bruge timevis på. Både grafik og lyd er intet mere end gennemført lækkert. Man ER på en sydhavsø når man spiller.

Forgængeren Just cause findes på en del biblioteker. Det er nærliggende at nævne "Grand theft auto"-serien, da spilformen ligner seriens.

Just cause 2 er intet mindre end et af de mest interessante spil der er kommet til xbox 360. Et absolut must i spilsamlingen.


Game reactor

Nr. 106 (2010)

By

By

Carsten Odgaard

Nr. 106 (2010)