Just dance-serien holder liv i festen hjemme i stuen, med endnu et stilrent dansespil, der denne gang er for hele familien, så selv de yngste i husstanden kan danse med. For alle fra ca. 8 år.
Just dance 2018 fortsætter i samme rille som sine forgængere: stilrent grafisk design i neon- og pastelfarver, over 40 mere eller mindre kendte numre og et gameplay alle kan være med til: spilleren skal udføre de bevægelser, der bliver vist på skærmen. Nu er der desuden indført en "kids mode" med nemmere rutiner for de yngste spillere, så de ikke skal føle sig udenfor. Musikken er som altid en blandet landhandel af gamle hits og moderne popsange, så det handler om smag og behag. Flere sange (mere end 300+) er tilgængelige mod betaling via Just dance unlimited.
Der sker ikke voldsomt meget nyt i Just dance-serien og Just dance 2018 kan da også kun prale af en minimal udvikling siden forgængeren. Den nye "kids mode" er tiltrængt, men næppe den store landvinding. Isoleret set er Just dance 2018 dog stadig ganske underholdende og en god måde at få hele familien, eller festen, til at komme ud på gulvet og danse løs. Så kender man ikke til forgængerne har spillet bestemt sin berettigelse.
Just dance 2018 er det 9. spil i hovedserien, hvor den direkte forgænger er Just dance 2017Just dance - Disney party 2 (Nintendo Switch). Andre spil i serien inkluderer fx. Just dance - Disney party 2 (Xbox 360)Just dance 2018 er det 9. spil i hovedserien, hvor den direkte forgænger er Just dance 2017 (Nintendo Switch). Andre spil i serien inkluderer fx. (Xbox 360).