Games / computergames

Just dance kids 2014


Description


Simulationsspil. Dansespil med musik for børn i alle aldre. Dans mod eller med dine venner og familie til både ny musik og gamle klassikere.

Keywords


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Nov. 2013

By

By

Maja Ellegaard-Petersen

d. 12. Nov. 2013

Wii. Dansespil. Spillet henvender sig til danseglade børn i alle aldre, og det er nemt at gå til. Selv de helt små kan være med, men så skal forældrene nok starte musikken. Sprog: Engelsk, Pegi-mærkning: 3. Min aldersvurdering: Fra 3 til 15 år.

Spillet indeholder en mængde sange fra forskellige årstal og for forskellige aldersgrupper. Der er både "Footloose", "Fraglernes sang", "Mary had a little lamp" og "Ready or Not". Der er fire forskellige modes, man kan danse i, men de varierer egentlig ikke så meget. Den største variation er i sangenes forskellighed og at man kan vælge mange forskellige personer til at "vise" dansen på skærmen. Både grafik og lyd er helt i orden.

Spillet minder selvfølgelig om andre dansespil til Wii fx Get up and dance og voksenudgaven af nærværende spil; Just dance. Det her indeholder dog mere humor og er selvfølgelig mere børnevenligt.

Spillet er et af de spil, der gør at wii'ens funktioner kommer til sin ret. Når man så spiller dette spil får man rørt sig, og man træner både koordination, balance, rytmiske sans mm. Musikken er alsidig, videoerne sjove og man kan spille både mod og med hinanden i hold, så spillet har også et socialt aspekt. Det er tilsammen rigeligt med kvaliteter til, at jeg vil anbefale spillet til børnebiblioteker af enhver størrelse.



Information and editions