Games / computergames

Just dance


Description


Simulationsspil. Dansespil. Her er endelig et spil, hvor du ikke behøver andet tilbehør end wii-remoten. Snup den i den ene hånd og dans efter ikonerne og den dansende silhuet på skærmen. Dans op til fire personer på samme tid, og din wii udpeger en vinder når sangen er slut. Vælg frit mellem 30 pophits fra 1980'erne og frem til nu.

Keywords


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Apr. 2010

By

By

Finn Christiansen

d. 26. Apr. 2010

Wii. Dansespil, af den helt simple slags, som henvender sig til børn fra 6 år. Sværhedsgraden er meget lav. Sproget er engelsk, men det har ingen betydning for anvendelsen af spillet. PEGI: 3.

Med Just dance følger der ingen dansemåtte, som der normalt gør ved dansespil. Alligevel er der meget dans i dette spil - måske endda mere end i andre dansespil. Man skal blot holde en wii-remote i den ene hånd, og så danse efter anvisningerne. De kynisk beregnende vil muligvis gennemskue, at kun den højre hånd behøver at danse - men i praksis er spillet langt nemmere (og sjovere) når hele kroppen hopper med, som spejlbilledet på skærmen viser. Knap så godt går det med pointgivningen. Der kræves lige så meget held som motoriske evner - og det er naturligvis frustrerende, i hvert fald når voksne spiller mod hinanden. Det skal jo helst gå retfærdigt til, så ikke-rytmiske personer straffes benhårdt. Spillet indeholder ikke et gameplay-mæssigt forløb, hvor fx nye sange skal "vindes", så man motiveres ikke til at prøve samme sang flere gange. Den umiddelbare underholdningsværdi, som spillet helt afgjort har, varer ikke længere end en times tid. Udvalget af popsange, der spænder fra nutidige som Katy Perry til mere "klassiske" som Blondie, er godkendt.

Dansemåtte-spillene er mere avancerede, men kan måske lidt flabet kaldes for "Guitar hero med benene". Nærværende spil beror mere på glæden ved at danse. Casual spillere, deriblandt børn, får mest ud af sidstnævnte.

Et lettilgængeligt og kortvarigt underholdende dansespil, der desværre ikke kan holde spillerens interesse ret længe.



Information and editions