Books / fiction / roman

Juvelen


Description


Den unge Violet Lasting er oplært til et liv som rugemor for adelen. Hun sælges til Hertuginden af Søen, en ondskabsfuld kvinde, hvis barn hun skal bære. Men da Violet forelsker sig i en ung mand, får det uanede konsekvenser.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Sep. 2017

By

By

Merete Trap

d. 8. Sep. 2017

"Solgt for seks millioner diamanter. Til Hertuginden af Søen". Violets fremtid som ruger er på plads! 1. del af YA-fantasy serien om Violet Lasting. For en bred gruppe af unge læsere, nok især piger.

Violet er ruger og oplært til et liv i trældom. Hendes fremtid er givet på forhånd, hun skal være rugemor i Juvelen, hvor de rige og magtfulde bor. Da Violet sættes på auktion, købes hun af Hertuginden af Søen, en ondskabsfuld kvinde, der kun anser Violet for en rugemaskine. Livet i dette gyldne bur er grusomt, men da Violet møder den unge, smukke Ash, opstår der forbudt kærlighed. En kærlighed som kan vise sig at få uanede konsekvenser.

Dette er en enormt spændende og underholdende kærligheds/fantasy roman, om en kvinde dømt til et liv i trældom, men stadig stærk og frihedssøgende. Bogen får læseren til, at forholde sig til det etiske aspekt af at skulle være ufrivilligt rugemor for en anden kvindes barn, en slags "ikke-person". Om forbudt kærlighed, om intriger og magt i en dystopisk fremtids overklassesamfund, og om en kvinde der er stærkere end forventet.

Temaet omkring unge kvinder fra underklassen, der skal føde overklassens børn, virker inspireret af Margaret Atwoods Tjenerindens fortælling, som oprindeligt blev udgivet i 1985, men som pt. hitter som HBO serien "The Handmaids Tale". Ellers lægger serien sig genremæssigt ind i bølgen af YA-fantasy serier som fx Aveyards "Red Queen" serie.