"Hugo Helmig synger om det gode og dårlige ved at være ung på sin meget voksne albumdebut, 'Juvenile', der efterlader et lige så poleret som utydeligt billede af en ellers lovende stjerne ... Mest af alt er 'Juvenile' en ansvarlig hyldest til livet, men også en formaning om, at det er o.k. at fucke lidt op en gang imellem ... Det er musik, der præsterer og lykkes. Musik, der vil til sagen. Det er musik til en generation, der lægger en plan og fører den ud i livet ... Men sangene glider for hurtigt ud af øret igen. Det er svært at høre, hvor grænsen går mellem Helmig og de andre ... kritikken er ikke, at der er tale om metervarepop som sådan, men snarere at der er tale om en lidt for kedelig og kompetent voksenpop".