Books / nonfiction / biografier

K.B. Martinsen : dansk officer og landsforræder


Description


Om den danske officer, K.B. Martinsen (1905-1949) der blev dømt for landsforræderi og henrettet i 1949, efter at have sluttet sig til tyskerne under 2. verdenskrig, hvor han bl.a. kæmpede på østfronten som kommandør af Frikorps Danmark og senere blev leder af Schalburgkorpset i Danmark.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. Mar. 2011

By

By

Kresten Søe Christensen

d. 28. Mar. 2011

Til besættelsesinteresserede og læsere af historiske biografier.

3. udgave af Bøghs biografi fra 2005 om K.B. Martinsen (M), der var en central skikkelse blandt nazisterne under besættelsen: chef for Frikorps Danmark og senere leder af det berygtede Schalburgkorps, som han håbede kunne blive kærnen i et nyt styre i Danmark. Vi hører om M's hårde barndom og opvækst, kompromisløsheden, kampene på Østfronten samt hans politiske naivitet, den senere fængsling og henrettelse 1949, hvor M som altid hårdkogt gik i døden med et: "God aften, mine herrer" til sine bødler. Bogen er velskrevet og spændende, men virker ikke helt overbevisende fagligt funderet, ligesom Bøghs fascination for den afstumpede M tenderer udvikling til en beundring, der bestemt ikke synes belæg for i begivenhederne. I sammenligning med fx den senere tilsvarende Schalburg biografi er Kirkebæk her primært historikeren, mens Bøghs fremstilling og omgang med kilder m.m. virker mere som journalistik end forskning.

Bortset fra ny forside, en ændring i titlen, hvor krigeren er slettet, ses bortset fra let redigering, ombrydning og fejlrettelser i billedsiden ingen væsentlige ændringer.

Interessen for besættelsen er i disse år så stor som nogensinde. Bøghs Martinsen biografi, der her foreligger i 3. udg., hører ikke til de fagligt bedst funderede om perioden, og fascinationen af M udvikler sig ofte til beundring. Men selv om værket således har mere journalistisk end historikerens touch, har det vist sin popularitet i udlånet.